MULTIVAC > Messer og arrangementer

Vellykket jomfrutur for MULTVAC

Deltagelsen på Foodexpo har været en positiv overraskelse  

MULTIVAC fik ved årsskiftet ny salgschef i form af Martin Petersen, og han var sammen med area sales manager Flemming Foldager til stede på Foodexpo for første gang i år.

Martin Petersen, der har mange års erfaring fra fødevarebranchen gennem ansættelser hos blandt andet Marel Food Systems og Scanvægt, erklærer sig positivt overrasket over oplevelsen.

- Der har været mange forespørgsler og kunderne virkede meget interesserede, siger Martin Petersen, som tog den automatiske traysealer T300 og dybtrækningsmaskine R095 med på messen for at tilgodese de kunder, der måtte have et lidt mindre pakkebehov.

Danske fagmesser har før mødt kritik for at invitere for mange skoleklasser og andre grupper, der ikke er specielt relevante for udstillerne, men sådan oplevede Martin Petersen ikke Foodexpo 2012.

- Det er helt fint, at der også er nogle unge mennesker, som kan få lov at se, hvad MULTIVAC er. Men vi har også fået mange henvendelser fra interesserede kunder, så vi kunne sagtens finde på et komme igen. Jeg vil næsten sige, det er et must at være der.

Martin Petersen havde da også tid til selv at se sig omkring på messen, som rummede udstillere af alt fra spilleautomater til økologiske nicheprodukter over fine vine. Og niveauet har imponeret den rutinerede salgschef.

- Jeg er overrasket over, at der har været så mange udenlandske produkter og udstillere eksempelvis inden for cateringsegmentet. Det har virkelig været professionelt grebet an med udstillingen af slutprodukterne, siger Martin Petersen. 


Area Sales Manager Flemming Foldager og Salgschef Martin Petersen på MULTIVACs stand.

Kilde: Food Supply

International messekalender

MULTIVAC udstiller på følgende internationale messer:





Der er ingen messe denne måned

maj 2012
mationtofr
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031   

Hjem | Salgs- og leveringsbetingelser | Indkøb | Juridiske forhold | Kildeangivelser | Sitemap